8.11 Ændringer i projektet under udførelsen
En grundig tilrettelæggelse af byggesagen og et grundigt arbejde med byggeprocessens enkelte faser kan medvirke til at forhindre, at der under byggeriets udførelse opstår spørgsmål om projektændringer eller ændringer i tidsplaner som følge af bygherrens forhold. Hvis der mod forventning opstår sådanne spørgsmål, skal bygherren tage stilling hertil og til eventuelle heraf følgende prisændringer.
Der kan under byggeriets udførelse – også uden bygherrens skyld – opstå forhold, som kan ændre den planmæssige afvikling, fx en entreprenørs konkurs.
I begge tilfælde skal bygherren normalt træffe forholdsregler på grundlag af indstilling fra bygherrens tilsyn.
8.11.1 Projektændringer
Bygherren skal som hovedregel undgå projektændringer under byggeriets udførelse. Specielt for statslige bygherrer henvises til vejledning om pris og tid. Bygherren bør ikke forbeholde sig at kunne gennemføre projektændringer.
Bliver projektændringer undtagelsesvis aktuelle, kan bygherren søge vejledning i vejledning om pris og tid, ligesom bestemmelserne i AB 92 skal overholdes. Bygherrer, som opfører alment byggeri, skal være opmærksomme på, at projektændringer skal godkendes af den involverede kommune.
8.11.2 Forlængelse af tidsfrister
Efter AB 92 kan entreprenøren kræve forlængelse af tidsfrister, når visse forhold hindrer arbejdets planlagte fremdrift.
Dette gælder blandt andet ved forandringer af arbejdet, der kræves af bygherren, ved forsinkelser af bygherrens egne leverancer, ved indgribende forstyrrelser i arbejdets gang som følge af strejker eller lock-out, ved usædvanligt vejrlig og ved offentlige pålæg, jf. bestemmelserne i AB 92.
Efter AB 92 har også bygherren adgang til at få tidsfrister forlænget i en række af de anførte tilfælde.
Virkningen af en fristforlængelse er, at entrepriseaftalen ikke anses for misligholdt på grund af forsinkelse. Er det entreprenøren, der har krav på forlængelse, kan der ikke pålægges ham sanktioner (dagbod eller erstatning).
Om dækning af merudgifter ved fristforlængelser, jf. vejledning om pris og tid.
Hvor længe bygherren henholdsvis entreprenøren skal tåle, at arbejdet udsættes, skal afgøres efter AB 92 og dansk rets almindelige regler om bristede forudsætninger eller afbestilling.
8.11.3 Dagbod, erstatning og misligholdelse
Har entreprenøren overskredet en tidsfrist uden at have krav på fristforlængelse, er der tale om en ansvarspådragende forsinkelse fra entreprenørens side, og spørgsmål om sanktioner bliver da aktuelt, jf. AB 92.
Så snart bygherren mener, at der foreligger forsinkelse, skal han skriftligt meddele dette til entreprenøren.
Med hensyn til sikring af bevis for årsagen til entreprenørens overskridelse af tidsfrister er reglen, at entreprenøren har bevisbyrden. Denne bestemmelse skulle være tilstrækkelig, også hvis entreprenørerne forsøger at placere forsinkelsesårsagerne hos hinanden. Bygherren kan gøre den umiddelbart forsinkede entreprenør ansvarlig.
De normale sanktioner ved forsinkelser er dagbod eller erstatning. Nærmere bestemmelser om sanktionernes art og størrelse skal være fastlagt i entrepriseaftalerne på grundlag af udbudsmaterialets angivelser.
Om dagbod og erstatning, se nærmere i vejledning om pris og tid.
I visse tilfælde kan bygherren fratage en entreprenør arbejdet, hvis denne må påregnes at ville misligholde entrepriseaftalen, fx ved væsentlig forsinkelse eller for dårlig kvalitet, jf. AB 92.
8.11.4 Nedsættelse eller bortfald af erstatningskrav fra staten
I tilfælde af at staten får et erstatningskrav mod nogen for en skadegørende handling i forbindelse med byggeriet, kan der blive tale om, at bygherren bør lade kravet nedsætte eller bortfalde, jf. cirkulære om selvforsikring i staten mv..
Formålet hermed er at ligestille skadevoldere mod staten med skadevoldere mod andre, der er forsikret, og således undgå den forskelsbehandling, der efter forsikringsaftaleloven ville følge af, at staten er selvforsikrer.
Ordningen omfatter ikke erstatningskrav som følge af forsinkelse, mangler eller andre forhold, der støtter sig på selve entrepriseaftalen.
8.11.5 Betalingsstandsning og konkurs
I tilfælde af en entreprenørs betalingsstandsning eller konkurs er det vigtigt, at bygherren vurderer, om et krav fra entreprenøren på udbetaling er berettiget, inden udbetaling sker. Anvisningerne i AB 92 om, hvorledes bygherren skal forholde sig, skal desuden følges.
8.11.6 Tvister og voldgift
Opstår der i entrepriseforholdet uoverensstemmelser, hvis løsning parterne ikke selv kan nå til enighed om, kan tvisten forsøges løst ved at inddrage uvildige personer til bedømmelse af tvisten. Hvis tvisten fortsat ikke kan løses af parterne, indbringes sagen for voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. AB 92.
Drejer det sig primært om teknisk afklaring i forbindelse med en tvist, eller er der behov for at sikre bevisets stilling, kan der udmeldes syn og skøn AB 92 som omtalt i . Dette bør gøres, inden sagen indbringes for Voldgiftsretten.
Ved tvister om bygherrens udbetalingskrav mod sikkerhedsstillelsen kan entreprenøren begære en sagkyndig beslutning i henhold til AB 92.
Ved tvister i øvrigt kan parterne aftale at forsøge en mægling, hvor parterne enes om en person, der skal forsøge at mægle i sagen.
Endvidere findes der i Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed regler for ”foregreben tvisteløsning”, hvor parterne i enighed anmoder Voldgiftsnævnet om at udpege en bedømmer til at fremkomme med en tilkendegivelse.
Ydermere er der mulighed for, at voldgiftsbehandlingen sker efter "Regler om forenklet voldgiftsbehandling ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed”, hvor parterne skriftligt fremlægger tvisten med tilhørende dokumentation via voldgiftsretten. Den af voldgiftsretten udpegede voldgiftsdommer udarbejder en skriftlig kendelse på basis af parternes skriftlige redegørelser.
Hvis parterne i enighed ønsker tvisten løst ved mediation, kan Voldgiftsnævnet udpege en mediator, som nævnet skønner egnet til at løse tvisten. Parterne underrettes herom ved anbefalet brev. Samtidig tilsendes hver af parterne et eksemplar af Voldgiftsnævnets regler vedr. mediation samt et eksemplar af Voldgiftsnævnets mediationsaftale.
Ved partnering aftales det ofte, at parterne forpligter sig til at anvende alternative former for løsning af tvister, inden der eventuelt udmeldes syn og skøn eller indledes en voldgiftssag.