5.6 Byggeprogrammets indhold
Opdateret 17.03.2008
Inden projekteringen igangsættes, skal bygherren godkende byggeprogrammet, der typisk omfatter:
- byggesagens organisation
- forudsætninger
- krav og ønsker til funktion og arkitektur, drift og vedligehold
- kvalitet, miljø og arbejdsmiljø
- økonomiske forudsætninger
- tid
Byggeprogrammets omfang og detaljeringsgrad kan variere, men programmet bør typisk omfatte følgende emner:
1.Indledning:
- baggrund og mål for byggeriet
- struktur, funktioner og arbejdsgange i den virksomhed, der skal bruge byggeriet
2.Byggesagens organisation:
- bygherreorganisation i forbindelse med byggeprogramarbejdet, herunder eventuelle brugerudvalg og anden brugerindflydelse
- bygherreorganisation under det videre byggesagsforløb, herunder organisationsplan
3.Forudsætninger:
- byggeopgavens lovgrundlag, aktstykker, grundlæggende administrative beslutninger
- sektorplaner, lokaliseringshensyn
- eventuel byggegrund, herunder planlægnings- og miljømæssige forhold, herunder forurenet jord, grundens størrelse og udnyttelsesmuligheder, naboforhold, forholdet til eksisterende bebyggelse, servitutbestemmelser, trafikale forhold, jordbunds-, lednings- og vejforhold, nivellementsplaner, matrikelkort og koteplaner, tilslutningsmuligheder til forsynings- og afløbsledninger
- resultatet af forhandlinger med offentlige myndigheder og andre, som det påtænkte byggeri vedrører, ikke mindst særlige krav, som de lokale myndigheder stiller til byggeriet
4.Krav og ønsker til byggeriet:
- arealbehov for funktioner i byggeriet og eventuelt rumprogram
- funktionsbeskrivelser for byggeriet, herunder rumforbindelser, indre og ydre fremtræden, bygningsudformning og bygningshøjder, muligheder for udvidelser og ændringer
- eventuelle angivelser af specielle rums udformning og indretning
- tilgængelighed, herunder adgangsforhold for personer med handicap
- funktionsbeskrivelser og kvalitetskrav for materialer, bygningsdele, installationer, udstyr og inventar
- miljø- og arbejdsmiljømæssige krav, herunder indeklima og forureningsforhold
- energiforsyning og energiforbrug
- bygningsdeles og installationers levetid, ressourceforbrug og driftsikkerhed
- oversigter over påtænkt telekommunikationsudstyr, netværk, edb-udstyr og andet udstyr
- belastninger og store enkeltkræfter
5.Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø:
- krav til styring af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø
6.Byggearbejdets organisation:
- entreprise- og udbuds- og samarbejdsform skal overvejes i initiativ- og programfasen
7.Økonomi:
- økonomiske rammer, bevillinger, forventet byggeudgift fordelt på hovedposter, vurdering af risici for fordyrelser og usikkerhed
- foreløbigt driftsbudget (forventede drifts- og vedligeholdsudgifter)
- vurdering af totaløkonomi
8.Tid:
- tidsplan for byggesagens forskellige faser og for myndighedsbehandling
- tidsmæssige forudsætninger, herunder ønsket tidspunkt for ibrugtagning og vurdering af risici for forsinkelser og tidsplanens usikkerhed
Byggeriets organisationer har udarbejdet ydelsesbeskrivelser, som nærmere beskriver, hvad et byggeprogram kan indeholde.