Forside
Rådet for Offentlige Bygherrer
Juridisk grundlag
Sitemap
Kontakt
Brug af cookies
 

3.14 Byggeregnskab

Opdateret 17.03.2008

Det hører til byggeledelsens opgaver at udarbejde endeligt byggeregnskab, jf. ydelsesbeskrivelserne. Byggeledelsen skal desuden foretage den løbende regnskabsaflæggelse.

I mindre komplicerede byggesager, hvor byggeledelsen eventuelt varetages af fagtilsynet, overlades den løbende regnskabsaflæggelse og udarbejdelse af endeligt byggeregnskab til fagtilsynet.

Om regnskabsaflæggelsen for statslige byggesager henvises desuden til cirkulære om gennemførelse af statslige byggearbejder med tilhørende vejledning om Byggesagsrapporten.

For alment boligbyggeri danner byggeregnskabet grundlag for udfyldelsen af skema C, som benyttes ved godkendelse af byggeriets endelige anskaffelsessum. Den endeligt godkendte anskaffelsessum må ikke overstige det gældende maksimumsbeløb på påbegyndelsestidspunktet fastsat som kommunalbestyrelsens godkendelse af skema B. Overskrides maksimumsbeløbet, afholdes overskridelsen af bygherren. Er driftsherren tillige bygherre, dækkes overskridelsen af byggesagshonoraret, evt. suppleret med boligorganisationens egenkapital. Overskridelsenkanikke finansieres ved en lejeforhøjelse.