3.13 Bygherrens økonomistyring
Opdateret 17.03.2008
Bestemmelsen i AB 92 om tilsynets beføjelser indebærer, at tilsynet normalt ikke kan træffe beslutninger med direkte økonomiske konsekvenser for bygherren. Bygherren kan eventuelt give tilsynet nærmere fuldmagter også på det økonomiske område, idet dette kan lette byggeriets praktiske afvikling. Bygherren skal oplyse entreprenørerne om, hvem der har fuldmagter og de hertil knyttede beføjelser.
Bygherrens opfølgning på budget og regnskab og det fornødne bogholderi, herunder anvendelse af IT, tilrettelægges til den konkrete byggeopgave.
Den statslige bygherre skal løbende aflægge regnskab over for rigsrevisionen, jf. vejledning om byggesagsrapporten.