2.4 Bygherrens opgaver

Bygherreindsatsen er afgørende for, om byggeriet bliver vellykket, hvilket kan opnås ved en systematisk planlægning, overblik over den samlede proces, en klar ansvars- og opgavefordeling samt fokus på at identificere og styre risici. Sene, uklare eller forkerte beslutninger kan påføre byggeriet store ekstraudgifter og forsinkelser samt funktions- og kvalitetsmæssige forringelser. For at sikre rettidig omhu i planlægningen og styringen er bygherrens opgaver at

• klarlægge de givne politiske, tekniske og administrative forudsætninger for byggeopgaven, hvad angår økonomi, beliggenhed og tid
• skabe klarhed over de værdier, det behov og de funktioner, som byggeriet skal imødekomme og dække
• få overblik over egen kapacitet vedrørende byggesagens gennemførelse og herudover sikre sig fornøden kyndig bistand
• træffe beslutning om byggeriets størrelse, ydre og indre udformning og økonomi samt fastlægge krav til arkitektur samt teknisk og miljømæssig kvalitet
• foretage en totaløkonomisk vurdering af byggeopgavens anlægs- og driftsøkonomi
• vurdere den mest hensigtsmæssige organisering af byggeopgaven
• fastholde de økonomiske og projektmæssige mål og de trufne beslutninger gennem byggeprocessen
• sikre den økonomiske styring og herunder afveje fordele og ulemper ved forskellige samarbejds- og entrepriseformer
• definere opgaver og ansvar for byggeriets parter og herunder undgå uklare aftaler, der kan forflygtige ansvar og risiko
• sikre, at arbejdsmiljølovgivningen er overholdt
• sikre, at valg af rådgivere, entreprenører og eventuelle leverandører sker i konkurrence og i den forbindelse nøje overveje, om opgavernes sammensætning og størrelse samt den måde opgaverne udbydes på sikrer optimal konkurrencesituation
• udnytte mulighederne for at gennemføre det fastlagte byggeri samlet set billigst muligt ved at fremme brugen af rationelle byggemetoder, ved at lægge vægt på konkurrencen og ved at undgå usikre beslutningsgrundlag
• vurdere, i hvilket omfang samspillet mellem byggeprocessens parter skal ske ud fra gængse fremgangsmåder, nøje formulerede rolle- og opgavebeskrivelser, kommunikations- og informationsrutiner, eller om samspillet skal bygge på et mindre formaliseret samarbejde
• afklare krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), og i hvilket omfang det med fordel kan benyttes i byggeprocessen, jf. krav til de statslige bygherrer
• foretage en systematisk vurdering af anvendelsen af partnering og/eller incitamentsaftaler, jf. krav til de statslige bygherrer
• afsætte tilstrækkelig tid til samtlige aktiviteter fra programoplæg til ibrugtagning, herunder også udførelsen
• udnytte erfaringer fra tidligere byggerier og bidrage til udveksling af erfaringer om byggeopgaver, herunder anvendelse af nøgletal, jf. gældende retningslinier
• sikre kvaliteten af byggeriet i forbindelse med aflevering og ved gennemførelse af 1- og 5-års eftersyn

Ud over de væsentlige bygherrebeslutninger og opgaver påhviler der i de forskellige faser af byggesagen bygherren en række administrative og styringsmæssige detailopgaver, hvis omfang og art vil afhænge af den konkrete opgave.

Som eksempel på sådanne opgaver kan nævnes kontrol af rådgivernes ydelser og rådgivernes regninger, udbetaling af honorarer, afklaringer med entreprenører og leverandører om forståelsen af detaljer i udbudsmaterialet, bedømmelse af tilbud, udformning af entrepriseaftaler, kontrol af entreprenørernes ydelser og fakturaer samt heraf følgende udbetalinger og frigivelse af sikkerhedsstillelse.

Såfremt bygherren ikke har den fornødne ekspertise, kan de projekterende rådgivere eller en bygherrerådgiver bistå med disse opgaver eller helt få dem overladt – bortset fra spørgsmål om rådgiverhonorering.