2.3 Bygherrens risikostyring

Bygherren bør i større eller komplekse byggesager løbende overveje risici for, at byggesagen udvikler sig problematisk – fx risikoen for at projektets økonomiske eller tidsmæssige ramme overskrides.

Væsentlige risici i en byggesag er typisk:

• Budgetrammen, som fastlægges tidligt i byggesagen, vil ofte være baseret på et endnu ikke fuldstændigt grundlag for det aktuelle projekt og/eller et utilstrækkeligt projektoplæg, herunder manglende eller ufuldstændige forundersøgelser
• Under byggeriets udførelse opstår nye eller reviderede krav fra bygherre eller brugere af byggeriet – for eksempel fordi organiseringen af byggesagen ikke har været tilstrækkelig klar, herunder at byggeriets parter ikke fuldt ud har gjort sig opgavernes omfang og kompleksitet klar inden for respektive ansvarsområder
• Projekteringen forud for udbud har ikke været tilstrækkelig fyldestgørende og realistisk
• Reserver til uforudseelige udgifter er ikke tilstrækkelige, hvilket specielt gælder ved renovering af gamle bygninger og ved byggeri på forurenede grunde
• Tids- og/eller økonomirammen overskrides på grund af forsinkelser i forbindelse med myndighedsgodkendelser, fx godkendelse af lokalplan og miljøgodkendelse – eller på grund af forsinkelser i forbindelse med de godkendelser og tilbagemeldinger til overordnede beslutningsniveauer, som bygherren selv skal foretage
• Koordination og kommunikation mellem bygherre, rådgivere, byggeledelse, entreprenører og brugere svigter
• Udsving i konjunkturerne på bygge- og anlægsmarkedet medfører forøgede byggeomkostninger

For at undgå alvorlige problemer kan bygherren fra opstarten af byggesagen vurdere:

• risikoen for, at uønskede hændelser opstår, herunder forurenet jord, asbest i eksisterende bygninger eller lignende
• konsekvenserne af eventuelle uønskede hændelser
• hvilke foranstaltninger, der kan træffes for at undgå uønskede hændelser
• hvilke foranstaltninger, der kan træffes for at afbøde konsekvenserne af eventuelle uønskede hændelser
• fordelingen af risici mellem bygherren og de øvrige parter ved valg af samarbejdsform

En effektiv planlægning og rapportering, en nøje vurdering af den økonomiske usikkerhed og afsættelse af beløb til uforudseelige hændelser vil være væsentlige elementer i bygherrens risikohåndtering.

Den almene bygherre skal sikre, at dennes rådgivere er opmærksom på, at de skal foretage en byggeteknisk risikovurdering, hvor risikobehæftede forhold kortlægges. Risikovurderingen skal foretages i forbindelse med projektforslaget og hovedprojektet, samt hvis der foretages væsentlige ændringer i projektet. Risikovurderingerne sendes til bygherren, der så skal træffe beslutning om, hvilke tiltag der skal iværksættes for at håndtere de identificerede risici.

Særligt risikobetonede områder kan synliggøres og få en særlig status gennem bygherrens organisering af byggesagen. Er der tale om et kritisk problemområde eller en opgave, der vedrører flere dele af organisationen, kan der fx nedsættes en særlig tværgående arbejdsgruppe – ”task force” – der sikrer, at problemområdet bliver fulgt op.

Det kan være relevant at indhente ekspertbistand til at gennemføre en risikovurdering og til at sikre det nødvendige beredskab.

Bygherren skal i denne forbindelse vurdere, om lejeren, den bevilgende myndighed og eventuelt Finansudvalget skal orienteres om de særlige risici, der knytter sig til projektet.