0.2 Kommunernes byggevirksomhed

Kommunerne har ansvaret for at opføre og drive kommunens bygninger og lokaler. Ud over almene boligorganisationer og selvejende institutioner opfører og driver kommunerne desuden almene ældreboliger. Kommunerne har også ansvaret for boliger til handicappede.

Kommunernes Landsforening (KL) har udarbejdet en håndbog, der er specielt tilegnet kommunerne, herunder kommunalpolitikere, kommunens byggeadministration samt de kommunale institutioner, herunder institutionslederne. Håndbogen har til formål at give et samlet overblik over hele byggeprocessen, bygherrerollen og samspillet mellem et kommunalt byggeprojekts aktører, dvs. politikere, forvaltninger, institutioner, rådgivere, entreprenører og brugere. Ydermere indeholder håndbogen en oversigt over love, cirkulærer mv. og udvalgt litteratur samt en række paradigmer.

Kommunerne organiserer driften og opførelsen af deres institutioner, bygninger og lokaler på forskellige måder. I en rapport fra 2006 vedr. organisering af kommunale bygherre- og ejendomsforvaltningsopgaver skelnes der mellem fire modeller, som hver især – alt efter de lokale forudsætninger – udgør en ramme om den kommunale organisering af byggeopgaverne. De fire identificerede modeller er:

1. Model ”Kommunale Ejendomme”, hvor alle kompetencer samles i en selvstændig forretningsenhed, som udlejer til de kommunale brugere. I forbindelse med byggeopgaver varetager forretningsenheden rollen som bygherre
2. Forretningsfører-modellen, som også samler alle kompetencer, men med reference til de respektive fagudvalg eller forvaltninger i kommunen. Forretningsførerenheden vil i forbindelse med byggeopgaver have rollen som bygherre
3. Udvalgsstyre-modellen, som i de fleste kommuner har været den traditionelle organisering. Kommunens fagudvalg eller forvaltning varetager bygherrerollen
4. Selvforvaltnings-modellen, hvor alle byggeopgaverne decentraliseres til de kommunale brugere, som herved varetager rollen som bygherre. Brugere kan hente faglig bistand i en central kommunal støttefunktion

Ad. 1: Model ”Kommunale Ejendomme”

Kommunen har valgt at samle ansvar og opgaver i forbindelse med kommunens bygningsmasse i en selvstændig forvaltningsenhed. Forvaltningsenheden varetager ejer- og bygherrerollen for de kommunale bygninger og kan være en forvaltningsmæssig enhed med sit eget budget.

Lokale og bygninger udlejes til de kommunale brugere mod betaling af husleje. Brugerne har ansvaret for drift og indvendig vedligehold i samme omfang, som det er sædvanligt på det private udlejningsmarked.

Forvaltningen er ikke bundet til at fremskaffe lokaler alene ved at opføre bygninger, men kan også købe, leje eller lease til videreudlejning. Det er kommunalbestyrelsen, der tager beslutninger om nybyggeri, som finansieres ved anlægsbevillinger.

Ad. 2: Forretningsfører-modellen

Som en mindre vidtgående variant end ”Kommunale Ejendomme” fastholder forretningsfører-modellen ejerskabet over de kommunale bygninger hos de respektive fagudvalg eller forvaltninger. Men byggeri, drift og vedligeholdelse af kommunale bygninger varetages af en forretningsførerenhed, som det kendes i den almene boligsektor.

Budgetkompetencen forbliver formelt hos fagudvalg eller forvaltning, men forretningsførerenheden kan fordele midlerne i overensstemmelse med planer og behov. Renoveringsplaner og større byggeopgaver besluttes af fagudvalg/forvaltning og kommunalbestyrelse efter indstilling fra forretningsfører. Der findes dog flere varianter af denne model.

Brugerne har ansvaret for drift og indvendig vedligehold i samme omfang, som det er sædvanligt på det private udlejningsmarked.

Ad. 3: Udvalgsstyre-modellen

I det traditionelle udvalgsstyre er det fagudvalgene eller forvaltningen, der varetager ejer- og bygherrerollen over de bygninger og lokaler, der stilles til rådighed for de kommunale brugere. Brugerne har normalt ansvaret for drift og indvendig vedligehold i samme omfang, som det er sædvanligt på det private udlejningsmarked.

Budgetansvaret for drift og vedligehold ligger i fagudvalg eller forvaltning. Budgetbeløbene er allokeret til konkrete bygninger, eventuelt med en pulje til fælles formål og/eller akutte opgaver. Anlægsbevillinger indstilles af fagudvalget eller forvaltningen til vedtagelse i kommunalbestyrelsen.

Fagudvalget eller forvaltningen står for byggesagsbehandlingen. Styringen af byggesager (Bygherrerollen) – eventuelt også styringen af drift og vedligehold – kan i et aftalt omfang placeres hos en forvaltningsenhed med særlige byggetekniske kompetencer. Der findes dog mange varianter af denne model.

Ad. 4: Selvforvaltnings-modellen

I selvforvaltningsmodellen vil de enkelte brugerenheder (rådhus, skoler, institutioner, forsyningsenheder mv.) typisk være organiseret som en virksomhed, der udfører sin mission under en resultatkontrakt med kommunen.

Virksomhederne varetager ejerrollen af bygningerne, og ansvaret for budgettet til drift, vedligehold, service og forsyning ligger i virksomheden. Det er også virksomheden, som skal søge om anlægsbevilling og fungere som bygherre ved nybyggeri, om- og tilbygning.

En stabsenhed i kommunen, bemandet med medarbejdere med kompetencer inden for bygherrefunktioner og ejendomsforvaltning, varetager rådgivningsopgaver til virksomhederne i forbindelse med budgetlægning, byggesager, drift og vedligehold.