5.7 Krav og ønsker i byggeprogrammet

Bygherrens krav og ønsker til byggeriet kan omfatte mange og forskelligartede egenskaber såsom bygningernes størrelse, højde og funktion, materialekvalitet, arkitektonisk fremtræden, pris, vedligeholdsudgifter, energiforbrug, tidspunkt for færdiggørelse, fleksibilitet og levetid samt tilgængelighed.

Bygherren bør i byggeprogrammet kun angive krav, hvor der er tale om egenskaber ved byggeriet, som bygherren anser for nødvendige og som derfor skal være med i projektet. Dette kan fx være krav til bygningers funktion og etageareal. Flest mulige egenskaber bør af hensyn til handlefriheden i det videre forløb formuleres som ønsker.

Krav og ønsker til materialevalg skal være udformet som funktionsbeskrivelser og ikke som specifikationer af bestemte produkter. Ved såvel nationale udbud som EU-udbud må bygherren ikke anføre krav om specifikke produkter angivet ved produktnavne. Tilsvarende må bygherren heller ikke kræve, at byggevaren skal være godkendt af en frivillig mærkningsordning.

Bygherren kan kun undtagelsesvis og i ganske særlige tilfælde, når det ikke er muligt at beskrive bygningsdelen på anden måde end ved at henvise til et bestemt fabrikat, angive et ønske om et produkt, der har samme karakteristika som et specifikt produktnavn eller tilsvarende. I disse særlige tilfælde er det et krav, at der i udbudsmaterialet skal være anført ”produktnavn(e) eller tilsvarende”, hvor dette er udtryk for et bestemt kvalitetsniveau. De bydende kan efter eget valg levere et tilsvarende produkt med samme kvalitet af andet fabrikat. Såfremt de bydende vælger at levere et produkt af andet fabrikat, skal navnet på dette oplyses ved tilbudsafgivelse. Dette krav skal fremgå af udbudsmaterialet.

Det er væsentligt at være omhyggelig med sprogbrugen i byggeprogrammet. ”Krav” skal altid forstås bogstaveligt, og man skal undlade at sondre mellem ufravigelige og andre krav. Krav skal altid udtrykkes med ordet ”skal” eller med konstaterende sætninger. Alle forhold, som ikke er krav, udtrykkes som ønsker. Brugen af andre ord som fx ”kan” eller ”bør” skal undgås, da de kan give anledning til tvivl og kan opfattes som ønsker og ikke som krav. Ordet ”må” skal altid undgås, da det kan være tvetydigt.