2.13 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø

Bygherren skal bidrage aktivt til at sætte krav til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø og sikre opfyldelsen heraf.

Under opførelsen af byggeriet og for den færdige bygning skal bygherren tage hensyn til miljø og arbejdsmiljø ved at:

• stille entydige krav til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø for byggeriet – fx ved referencer til kendte byggerier
• et accepteret system for styring af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø indgår i kriterierne for valg af projekterende rådgivere og entreprenører
• bygherren sammen med de projekterende rådgivere udpeger særlige risici eller problemområder i byggeriet og følger op på disse
• bygherren ved byggeriets planlægning fastlægger, hvordan der skal følges op på kravene til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø

Særlige krav vedrørende kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og rationel logistik på byggepladsen skal fremgå klart af aftalegrundlaget med den pågældende rådgiver eller entreprenør. Kravene bør så vidt muligt være konkrete og målelige.

2.13.1 Kvalitet

Den offentlige bygherre har en forpligtelse til at sætte og sikre både den arkitektoniske og byggetekniske kvalitet af nyt byggeri, blandt andet med henblik på at skader og andre svigt forebygges. Det er derfor vigtigt, at bygherren inden byggestart er bevidst om at sikre den rette kvalitet – og at kvaliteten står i rimeligt forhold til totaløkonomien.

Kvalitet omfatter ikke alene byggeteknisk kvalitet. Det omfatter også brugsværdi og arkitektonisk kvalitet samt tilgængelighed. Kvaliteten opnås dels ved valg af løsninger og arbejdsprocesser, dels ved kontrol af processer og resultater. Endvidere skal kvalitetssikringen dokumenteres.

Spørgsmålet om kvalitet vedrører alle faser i byggeriets samlede levetid fra projektering over udførelse og drift til den fase, hvor byggeriet afhændes, overgår til anden anvendelse, ombygges eller nedrives. Allerede ved udarbejdelsen af byggeprogram skal bygherren således tage stilling til en række forhold, der vedrører byggeriets kvalitet og sikring af kvaliteten i hele byggeriets levetid, jf. vejledning om kvalitetssikring i byggeriet.

Rådgivere og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre egne ydelser. Det forudsættes, at dette sker ved at følge den fremgangsmåde, der er alment accepteret som god kvalitetssikringsskik inden for det pågældende område. Normalt vil rådgiverens eller entreprenørens kvalitetsstyring være beskrevet i et virksomhedsspecifikt kvalitetsstyringssystem og i en byggesagsspecifik kvalitetsstyringshåndbog.

2.13.2 Miljø og arbejdsmiljø

Ud over styring af kvalitet er den offentlige bygherre ansvarlig for styring af miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold gennem alle faser i hele byggeriets levetid. Styring af miljø kan være beskrevet i et miljøledelsessystem, hvori indgår energioptimering. Styring af arbejdsmiljø kan tilsvarende være beskrevet i et arbejdsmiljøledelsessystem.

Den offentlige bygherre bør gå foran og medvirke til opfyldelsen af nationale og egne miljømål på byggeområdet. Miljøindsatsen kan gælde:

• energiforbrug og emissioner til luft, primært CO₂
• materialeforbrug og affald
•  sundheds- og miljøskadelige stoffer
•  vandforbrug og regnvand
• indeklima og arbejdsmiljø
• arealforbrug og lokale miljøforhold

Et godt afsæt til at komme godt i gang er at formulere en miljøpolitik, som omfatter nogle målsætninger, der er simple og let forståelige, og som sidestiller disse med målene for økonomi, funktionalitet og arkitektur. Miljømålene kan bl.a. omfatte brugen af miljørigtig projektering eller opfyldelsen af et bestemt sæt af miljøkrav, f.eks. de som er indeholdt i en miljøcertificeringsordning.

Kreativiteten i sundheds- og miljøindsatsen i byggeprojekter kan øges ved, at formulere målbare miljømål, som ikke peger på anvendelsen af konkrete tekniske løsninger. På den måde opnås større åbenhed for nyskabende og innovative idéer. Det er altså vigtigt at adskille mål fra virkemidler, således som det f.eks. gælder for bygningsreglementets krav til lavenergibyggeri klasse 1 og 2.

2.13.3 Miljøcertificering af bygninger

Miljømæssig bæredygtighed er kommet i fokus internationalt. Der er derfor opstået et behov for standardiserede opgørelser over en bygnings miljøpåvirkning, som dels har resulteret i et antal nationale ordninger, dels har medført at EU har givet CEN mandat til at udvikle standarder på området. Der er således førende internationale developere der forventer, at det fremover vil være et krav fra potentielle kunder, at bygninger er designet med bæredygtighed for øje.

De to mest kendte certificeringssystemer er det britiske BREEAM og det amerikanske LEED; men der foreligger tillige en række andre nationale og internationale ordninger, herunder det nordiske Svanemærke, som nu også omfatter kriterier for mærkning af bygninger. I Danmark har der også herudover været arbejdet hermed, men fokus har hidtil primært været på udviklingen af retningslinjer for miljørigtig projektering.

I Danmark har det siden 2005 været muligt at opføre svanemærkede parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse i Danmark. Kravene er udarbejdet og administreres af Miljømærkesekretariatet og omfatter krav til energi, ventilation og materialer samt til byggeproces og beboervejledning.  Således stilles der krav om:

• at huset skal være en lavenergibygning, i Danmark mindst lavenergiklasse 2,
• at huset ikke må indeholde udvalgte miljøskadelige stoffer,
• at træ skal være certificeret, og
• at der foreligger en drifts- og vedligeholdelsesplan for huset.

Derimod indeholder svanemærkningen ikke som BREEAM m.fl. en vurdering af bygningens lokalisering og friarealer, fordi mærkningsordningen i første omgang primært er tænkt anvendt på serieproducerede enfamiliehuse. Det er dog under overvejelse at udvide ordningen til også at omfatte flerfamiliehuse og kontorhuse. Et udpluk af kravene til svanemærkningen kan således allerede nu med fordel anvendes i offentlige byggerier, fx i institutioner. I sammenhæng hermed bør det tillige nævnes, at der i Danmark foreligger to værktøjer til kemikaliestyring af byggeindsatser: Dansk Kemidatabase og KEMIguiden. Dansk Kemidatabase indeholder således et klassificeringssystem baseret på farvekoder, som giver et hurtigt overblik over, hvilke produkter der har negative egenskaber i forhold til medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

2.13.4 Standardisering

EU har givet mandat til CEN (CEN/TC 350 'Sustainability of construction works') om udarbejdelse af frivillige standarder om miljøvaredeklarering af byggevarer og for miljøvurdering af bygninger. Set i et lidt længere tidsperspektiv forventes disse standarder således at blive et vigtigt grundlag for udviklingen af de efterfølgende 3. generation produktstandarder, hvor der også skal foretages en livscyklus vurdering af byggevarer. I den forbindelse kan det nævnes, at der allerede foreligger et dansk værktøj BEAT til livscyklusvurdering af bygningers materiale- og energiforbrug. BEAT er nu ved at blive implementeret i edb-værktøjet BSim til energi- og indeklimasimulering af bygninger, således at der i umiddelbar sammenhæng hermed tillige kan foretages en miljøvurdering af bygningens materiale- og energiforbrug.

2.13.5 Bygherrens ansvar for sikkerhed og sundhed

Bygherren har efter § 37 i arbejdsmiljøloven– og bekendtgørelse om bygherrens pligter– pligt til at afgrænse og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet på byggepladsen og ajourføre planen for sikkerhed og sundhed. Bygherren skal til varetagelse af koordineringen udpege en koordinator, som har

• sagkyndig ekspertise på byggeområdet, herunder kendskab til byggeriets parter
• praktisk erfaring i ledelse af byggearbejde
• den fornødne viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål
• gennemført arbejdsmiljøuddannelsen

Sikkerhedskoordinatoren udfører koordineringen på bygherrens vegne. Bygherren kan ikke overdrage det strafferetlige ansvar for sine forpligtigelser og skal derfor løbende sikre sig, at forpligtelserne overholdes.

Bygherren kan overveje om de arbejdsmiljømæssige forpligtigelser bedst varetages af en uvildig rådgiver, der ikke er involveret i projektering og/eller udførelse af byggeriet.