9.11 Tilsyn med offentlige bygninger
Tilsyn med statens bygninger, disses installationer og friarealer m.m. skal gennemføres efter lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. august 2007 ”Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger”. Formålet er at sikre et arkitektonisk og teknisk forsvarligt og et i økonomisk henseende rationelt vedligeholdstilsyn.
Efter bygningsfrednings- og bevaringsloven klassificeres de under loven gældende bygninger som enten fredede eller bevaringsværdige. Fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger, karakteriseres ved at være
- værdifulde arkitekturhistorisk
- udtryk for værdifuld tidstypisk byggeskik
- af særlig historisk eller kulturel værdi
- værdifulde elementer i by- og landskabsbilledet eller af særlig miljømæssig værdi
Det påhviler den statslige bygherre at rette henvendelse til Slots- og Ejendomsstyrelsen om klassificering af nyopførte eller nyerhvervede bygninger. Slots- og Ejendomsstyrelsen kan søge bistand hos blandt andet Kulturarvsstyrelsen til klassificeringsopgaven.
Der er fastsat regler om tilsyn og vedligehold af statens bygninger. Reglerne er gradueret efter den foretagne klassificering af den enkelte bygning eller det enkelte bygningskompleks.
Det arkitektoniske og tekniske vedligeholdstilsyn af statens fredede og bevaringsværdige bygninger varetages af de kongelige bygningsinspektører, hvis antal fastlægges af Slots- og Ejendomsstyrelsen, der også står for udvælgelsen.
Tilsynet kan efter forhandling med Slots- og Ejendomsstyrelsen i særlige tilfælde, hvor særligt kendskab til funktionalitet gør sig gældende, udføres af andre end bygningsinspektørerne.
De øvrige offentlige bygherrer kan i forbindelse med klassificeringen rette henvendelse til de respektive byggeadministrationer, der igen kan søge bistand hos Kulturarvsstyrelsen. Det er dog kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Kommunerne kan udpege bygninger som bevaringsværdige i kommuneplanen eller udarbejde bevarende lokalplaner til sikring af bygningerne.
Som følge af en lovændring i 2001 kan Kulturarvsstyrelsen også udpege bygninger som bevaringsværdige efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn, fra de regionale faglige kulturmiljøråd eller på eget initiativ.
Retsvirkningerne af Kulturarvsstyrelsens udpegning af bevaringsværdige bygninger er de samme som ved kommunalbestyrelsens udpegning i kommuneplanen. Disse retsvirkninger fremgår af bygningsfrednings- og bevaringsloven og indebærer en offentlighedsprocedure, før kommunalbestyrelsen evt. giver tilladelse til nedrivning. I særlige tilfælde kan Kulturarvstyrelsen dog beslutte, at udpegningen skal have retsvirkning som en lokalplan efter planloven. Dette betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningen ikke må ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Det arkitektoniske og tekniske vedligeholdstilsyn med byggerier, der ikke hører under bygningsfrednings- og bevaringsloven, varetages af rådgivere, som udvælges af den offentlige bygningsejer under iagttagelse af gældende udbudsregler. Ved udvælgelse af rådgivere skal der blandt andet lægges vægt på rådgivernes faglige kvalifikationer samt erfaring med byggeri. For de statslige bygherrer kan Slots- og Ejendomsstyrelsen bistå ved udvælgelsen.
De særlige statslige byggeadministrationer med egen teknisk sagkundskab kan som selvudført ydelse varetage såvel vedligeholdstilsynet som de tilgrænsende byggeopgaver på alle bygninger, som administrationen har det vedligeholdelsesmæssige ansvar for.
Alle andre offentlige bygningsejere må alene forestå selvudført vedligeholdstilsyn på byggerier, der ikke hører under bygningsfrednings- og bevaringsloven.
Udgifterne til honorering af de kongelige bygningsinspektørers vedligeholdstilsyn af statens fredede og bevaringsværdige bygninger afholdes af Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Udgifterne til honorering af vedligeholdstilsyn med byggerier, der ikke hører under bygningsfrednings- og bevaringsloven, samt udgifter til honorering af særligt tilsyn med tekniske installationer afholdes af pågældende bygherre/bruger.