4.5 Udbud med partnering som samarbejdsform

4.5.1 Baggrund

En række udviklingsinitiativer har fra midten af 1990'erne fokuseret på at ændre samarbejdsrelationerne blandt parterne i byggeriet. Baggrunden for denne udvikling har været en lav produktivitetsudvikling, ringe kvalitet (mange mangler) og mange tvister i byggeriet. En gruppe af de nye samarbejdsformer benævnes partnering. I partnering søges samarbejdskulturen ændret fra modspil og mistillid til medspil og tillid.

Der henvises til Vejledning i partnering udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

4.5.2 Indhold i partnering

En kort definition på partnering er:

Begrebet ”partnering” anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt, der er baseret på dialog, tillid og åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parter. Projektet gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser.

Partnering dækker over en variation af forskellige fremgangsmåder. Der er en række fælles træk ved disse. Det er:

·  En aktiv bygherre

·  De udførendes viden inddrages i projekteringen, og optimering af økonomi, omfang og kvalitet sker i et samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenører

·  Der er et åbent samspil mellem bygherre og byggevirksomheder, herunder om økonomi

·  Der indgås en samarbejds- eller partneringaftale, som blandt andet beskriver parternes fælles målsætninger, fastlægger rammer for samarbejdet og beskriver de værktøjer, som er valgt til at følge op på samarbejdet. Det kan være etablering af en styregruppe, brug af incitamenter, brug af nøgletal, workshops og metoder til løsning af uenigheder

4.5.3 Partnering, udbuds- og entrepriseformerne

Partnering er en samarbejdsform, og ved partnering kan der anvendes de sædvanlige entreprise- og udbudsformer. Partnering kan således anvendes ved såvel fag- og storentreprise som hoved- og totalentreprise. Ved valg af udbudsform vil begrænset udbud normalt være mere velegnet end offentligt udbud.

Udbud med partnering som samarbejdsform kan gennemføres på grundlag af byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag og evt. forprojekt. Udbud på grundlag af et hovedprojekt falder uden for begrebet partnering.

De udførende kan inddrages tidligt, eventuelt allerede i programfasen (”tidlig partnering”), eller senere, fx efter at bygherren har ladet udarbejde projektforslag (”sen partnering”).

4.5.4 Valg af partnering

Ved beslutning om, at der i en byggesag skal vælges partnering, indgår en række faktorer.

Først må bygherren vurdere, om egen organisation besidder de nødvendige kompetencer i relation til at samarbejde i åbenhed og tillid, og om der i organisationen er et overblik over de metoder og værktøjer, som skal anvendes. Der kan tilknyttes en bygherrerådgiver som facilitator på processen.

Dernæst må valg af partnering vurderes ud fra de fordele, som kan opnås, og de ulemper, som der kan være. Fordelene for bygherren kan være:

• en sikrere styring af økonomi, omfang og kvalitet, herunder konstruktioner og tekniske installationer
• ”sparerunder” efter licitation undgås
• projektmaterialet har en højere grad af bygbarhed
• mulighed for reduktion af pris/øgning af kvalitet
• tidsbesparelse i udførelsesfasen
• færre ekstrakrav i udførelsesfasen
• bedre samarbejdsklima med mindre spildtid i alle faser
• løsning af uenigheder i dialog

Ulemper for bygherren kan være:

• at samarbejdet under projekteringen om pris, omfang og kvalitet ikke fører til et tilfredsstillende resultat, og at projektet herefter må udbydes
• et større ressourceforbrug i de indledende faser end ved en sædvanlig byggesag – især når partnering er en relativ ny samarbejdsform for parterne – der dog ofte vil blive opvejet senere i byggeprocessen

Partnering indebærer, at den endelige pris og kvalitet fastlægges i samarbejdsprocessen i forbindelse med projekteringen. Partnering betyder derfor ikke nødvendigvis, at kontrakt om udførelsen er baseret på den laveste pris, som kunne opnås ved et udbud på et hovedprojekt udarbejdet af de projekterende. Bygherren må derfor ved partnering have tillid til, at partnering – når byggeriet er færdigt – har medført den økonomisk og totaløkonomisk mest fordelagtige pris.

Der er andre faktorer, som indgår ved valg af partnering. Det kan være:

• Byggesagens størrelse. Ved mindre og ukomplicerede byggesager kan byggesagen ikke ”bære” etablering af en styregruppe og indgåelse af en særskilt samarbejds- eller partneringaftale
• Byggeriets kompleksitet. Partnering er på grund af det tætte samspil om udformningen af projektet meget egnet ved byggerier med stor kompleksitet eksempelvis vedrørende tekniske installationer
• Brugermedvirken. Brugerne kan i nogle byggesager med fordel inddrages i partneringsamarbejdet, især i de tidlige faser

4.5.5 Partnering og rammebetingelserne

De rammebetingelser, som især er relevante ved beslutning om og gennemførelse af partnering, er:

• tilbudsloven
• EU's udbudsdirektiver (Udbudsdirektivet og Forsyningsvirksomhedsdirektivet)

Tilbudsloven og udbudsdirektiverne kræver, at byggeopgaven skal udbydes i konkurrence. Det tilrådes generelt ved partnering at anvende begrænset udbud. Som tildelingskriterium er alene ”det økonomisk mest fordelagtige bud” relevant.

Ved ”tidlig partnering” vælges rådgiver og entreprenør samtidigt, og er byggesagen større end tærskelværdien i EU's udbudsdirektiver, skal reglerne heri følges. Anvendes ”sen partnering” vælges de projekterende rådgivere først, og her skal udbud ske i henhold til EU's udbudsdirektiver, hvis projekteringsydelsen ligger over tærskelværdien for tjenesteydelser i direktiverne.

4.5.6 Vejledninger om gennemførelse af en byggesag i partnering

Partnering er en samarbejdsform, som er under fortsat udvikling, og hvor en række metoder og værktøjer afprøves både i forsøgsbyggerier og i almindelige byggesager.

Det vil derfor for den statslige bygherre være særligt relevant ved overvejelse om brug af partnering at orientere sig i foreliggende vejledninger og rapporter fra byggeriets organisationer og Erhvervs- og Byggestyrelsen.