0.5 Væsentlige hensyn ved offentlige byggeopgaver

Ud over, hvad der følger af værdier, behov, funktion, kvalitet og økonomi, skal den offentlige bygherres beslutninger om byggeriets udformning og byggesagens tilrettelæggelse baseres på en række hensyn, hvoraf nogle væsentlige nævnes kort i det følgende:

0.5.1 Offentlige forskrifter vedrørende det færdige byggeri

En række retningslinjer for offentlig byggevirksomhed er fastsat i forskrifter, fx bekendtgørelser, cirkulærer og cirkulæreskrivelser. Disse er nævnt i vejledningens enkelte kapitler, og forskrifterne er anført i bilag 1.

De offentlige forskrifter regulerer det færdige byggeri, fx bygge-, miljø-, arbejdsmiljø- og planlovene. Normalt er der tale om obligatoriske minimumsforskrifter, hvis rimelighed den offentlige bygherre ikke skal vurdere.

Bygherren skal dog tage stilling til, om der undtagelsesvis er behov for dispensationer. Offentlige bygherrer skal normalt være tilbageholdende med at søge dispensationer, medmindre der er tale om fx forsøgsbyggeri eller om velovervejede afvigelser fra fast praksis.

0.5.2 Offentlige forskrifter vedrørende byggeprocessen

Visse dele af byggelovgivningen omhandler selve byggeprocessen. Det drejer sig om regler vedr. Tilbudsindhentning, herunder EU-udbudsregler, vinterbyggereglerne, regler for brugen af IKT, konkurrence om bygherrerollen ved alment boligbyggeri og anvendelse af nøgletal til udvælgelse af tilbudsgivere og evaluering af den konkrete byggesag samt en del af reglerne om arbejdsmiljø. Endvidere skal bygherren være opmærksom på ILO-konventionen vedrørende brug af udenlandsk arbejdskraft.

0.5.3 Tid

Offentlige byggerier bør besluttes på grundlag af løbende planlægning for længere åremål. Tidspres i en byggesag bør derfor høre til undtagelserne, men kan opstå, fx hvis eksisterende lokaler bliver ubrugelige på grund af brand eller vandskade. Bygherren har efter arbejdsmiljølovgivningen ansvaret for, at der afsættes tilstrækkelig tid til de enkelte arbejder eller arbejdsfaser, hvilket også mindsker risikoen for en dårlig projekterings- og/eller byggeproces med deraf følgende risiko for fejl, mangler, budgetoverskridelser mv.

Der kan opstå ønsker om fremskyndelse af byggeplanerne eller om hurtig gennemførelse. Dette kan indvirke på bygherrens valg af udformning og på organiseringen af byggeriet. Bygherren bør også være opmærksom på, at bevillings- og tilskudsmæssige forhold kan føre til indgreb i byggeplanerne og til udsættelser af byggeri. Ved større byggerier, der opføres over en årrække, kan det overvejes at opdele byggeriet i etaper, der kan opføres og eventuelt drives hver for sig som naturlige enheder.

0.5.4 Byggeriets fysiske fremtoning, anvendelighed og kvalitet

Byggeri er ikke alene spørgsmål om funktionel brugbarhed og om byggeudgifter. Bygherren skal tage hensyn til, at bygninger er en væsentlig del af de synlige omgivelser i en by eller egn, at de er et led i den materielle kultur, og at de er udtryk for bygningskunst. Samtidig er bygninger rammer om brugernes aktiviteter i dagligdagen.

Regeringen har fokus på arkitektur. Både som æstetisk og kunstnerisk kvalitet og i forhold til en bygnings form, funktionalitet og samspil med omgivelserne. I ”Arkitekturnation Danmark – Rammer for liv – Rammer for vækst” har regeringen samlet en række initiativer, der skal hjælpe til at fremme den arkitektoniske kvalitet i det bebyggede miljø. Statslige bygherrer kan her hente inspiration til at fremme arkitekturen i statslige byggeprojekter.

Offentlige bygherrer har en forpligtelse til at lægge vægt på byggeriets arkitektoniske fremtræden og trivselsfremmende egenskaber og på byggeriets forhold til eksisterende bebyggelse og bybilledet i øvrigt.

Ud over de krav, der kan stilles til byggeriets arkitektur og øvrige lødighed, skal der lægges vægt på, at et byggeri passer ind i det omgivende samfund, hvad angår størrelse, funktion, forsyningsforhold samt anden offentlig betjening. Byplanmæssige forhold og det påtænkte byggeris indvirkning på omgivelserne er således blandt de væsentlige hensyn. Bygherren skal i den forbindelse sammen med relevante myndigheder arbejde for at opnå det bedst mulige forhold mellem løsning og økonomi, herunder totaløkonomi.

Offentlige bygherrer har endvidere en forpligtelse til at søge at forene moderne produktionsmetoder med kvalitetsarkitektur samt sikre arkitektonisk kvalitet.

Ifølge cirkulære om udsmykning af det statslige byggeri skal den statslige bygherre afsætte 1,5 % af håndværkerudgiften ekskl. moms, således som den er opgjort i overslaget for det godkendte projektforslag, til kunstnerisk udsmykning, når håndværkerudgifterne overstiger DKK 1 mio. ekskl. moms. Imidlertid beror det på en konkret bedømmelse, om det enkelte byggeri er egnet til kunstnerisk udsmykning.

Det er en overordnet målsætning, at bygherren ud over lovmæssige krav skal yde en særlig indsats for at sikre tilgængelighed for alle i offentlige byggerier. Det gælder såvel udformning af bygning og inventar som adgang til transportmidler og trafikinfrastruktur.

Samfundet ændres, og kravene til bygningens funktioner kan skifte karakter i takt hermed. Dette taler for at lægge vægt på langsigtet generel anvendelighed af byggeriet. Bygningerne, herunder råhuset og de tekniske installationer, bør derfor være udformet og indrettet fleksibelt således, at de kan tilpasses ændret brug. Det er også af betydning, at bygningsdele let kan udskiftes.

Den offentlige bygherre har en forpligtelse til at sætte og sikre både den arkitektoniske og byggetekniske kvalitet af byggeri, blandt andet med henblik på at skader og andre svigt forebygges. Det er derfor vigtigt, at bygherren inden byggestart er bevidst om at sikre den rette kvalitet – og at kvaliteten står i rimeligt forhold til totaløkonomien.

Kvalitet omfatter ikke alene byggeteknisk kvalitet. Det omfatter også brugsværdi, arkitektonisk kvalitet, miljø og tilgængelighed.

Spørgsmålet om kvalitet vedrører alle faser i byggeriets samlede levetid – fra projektering over udførelse og drift til den fase, hvor byggeriet afhændes, overgår til anden anvendelse, ombygges eller nedrives.

0.5.5 Bæredygtighed og arbejdsmiljø

Bygherren har en forpligtelse til at lægge vægt på, at byggeriets miljøbelastning minimeres. Det gælder ikke mindst energiforbruget og indeklimaet i det færdige byggeri, således som det også kræves i bygningsreglementet. Endvidere bør den offentlige bygherre gå foran og i særlig grad tage ansvar for arbejdsmiljøet i forbindelse med byggeprocessen. Endvidere skal arbejdsmiljøet i offentlige byggerier ved opførelse, anvendelse, vedligehold og bortskaffelse sikres ved valg af konstruktioner og materialer, der giver de mindste sikkerheds- og sundhedsmæssige belastninger.

0.5.6 Byggeriets udvikling

Det statslige byggeri skal tjene byggeriets udvikling. I statsbyggelovens § 1 er anført, at udvikling og gennemprøvning af nye byggemetoder og materialer, som også kan komme det øvrige byggeri til gode, skal kunne indgå i den statslige byggevirksomhed. I statslige byggerier bør derfor indgå forsøg og udviklingsopgaver – også sådanne, der generelt kan være med til at udvikle det danske byggeerhverv. Særligt skal mulighederne for at indgå partneringaftaler, anvende samlet udbud, offentlig-privat partnerskab (OPP) samt indgå udviklingskontrakter efter reglerne herom vurderes.